00
Lænden, vores indfaldsvinkel

Der findes mange slags lændeproblemer og vi behandler dem alle. De mest hyppige er: Hold i lænden, diskusprolaps, kroniske lændesmerter og slidgigt.

Vi undersøger altid fødderne, hele ryggen og bækkenet, da det tit er problemer i disse områder, der forværrer problemet eller endda er årsagen til problemet.

De to mest fremherskende årsager til lændesmerter er skævheder og stivhed:

Skævhed: Der er 3 slags skævheder:
- Anatomisk, det vil sige, at det ene ben er fysisk kortere end det andet. Dette undersøges ved en speciel røngtenundersøgelse, som foretages her på klinikken. Hvis anatomisk skævhed over 5 mm opdages, skal det tit korrigeres med et hælløft i den ene sko.
- Skævt bækken: et skævt bækken kan medføre at benlængden virker forskellig. Et skævt bækken kan rettes op med kiropraktisk behandling, øvelser samt råd og vejledning om hvordan du står, sidder og arbejder.
- Ideopatisk scoliosis, hvis patienten har en ideopatisk scoliosis (scoliosis uden grund, dvs. at ben og bækken er lige) virker det ene ben kortere end det andet. Som regel kan vi ikke "helbrede" ideopatisk scoliosis, men kiropraktisk behandling, der vedligeholder den normale ledfunktion kombineret med øvelser, er en rigtig god ide.
Stivhed: Stivhed skyldes oftest for stiv gang, det vil sige at patienten ikke afvikler godt nok over foden. Det skønnes at 90 % af befolkningen ikke afvikler optimalt. Fodens funktion er blandt andet at fordele trykket over hele foden, så belastningen op i kroppen bliver så lille som muligt. Når belastningen op i kroppen er for stor, bliver bækken og baglår oftes fastlåst, så den naturlige bækkenstøddæmperfunktion er nedsat. Det betyder, at lænden bliver overbelastet. Gangen kan rettes med funktionelle fodindlæg, træningssandaler eller MBT-sko.

Hvis du er interesseret i at få set på dit problem er du meget velkommen til at booke en tid på nedenstående telefonnummer, hos Claus Greiffenberg eller Mette Madsen.
TeamGreiffenberg | Stjernegade 17 | 3000 Helsingør | Tlf.: +45 49211188 | teamgreiffenberg@gmail.com