00
Brian Bay
Lægeeksamineret fysiurgisk massør, idrætsmassør og kvalificeret triggerpunkt terapeut.



Fysiurgisk idrætsmassage
 
Idrætsmassage er for alle.
Hvad enten det drejer sig om behandling af professionelle sportsfolk eller personer med ”almindelige problemer” som hovedpine, nakke-, skulder-, ben- eller rygproblemer m.m. spiller massage en vigtig rolle for helbredelse.
Korrekt givet massage stimulerer kredsløbet, fjerner affaldsstoffer, og skaber generelt meget bredere velvære.
 
Muskulære problemer, som man ser i idrættens verden, adskiller sig ikke væsentligt fra skader opstået i andre sammenhænge. Det er for så vidt underordnet om de muskulære problemer er opstået af idræt eller arbejde eller noget helt tredje. Grupperne adskiller sig dog klart på et enkelt punkt - idrætsudøveren stiller langt større krav til massøren om hurtig og effektiv behandling. Du vil derfor i langt højere grad blive behandlet hurtigt og effektivt af en idrætsmassør for langt de fleste skader og problemer.

Fysiurgisk idrætsmassage
 
Behandling med idrætsmassage
Behandlingen foregår på de musklelområder hvor problemet er, men det vil i nogle tilfælde være nødvendigt at behandle flere sammenhængende muskelområder for at kunne opnå det bedst mulige resultat
Hvor lang tid varer behandlingen
Behandlingen tager fra 30 min. til halvanden time pr. gang, og bliver aftalt mellem klient og terapeut fra gang til gang.
Hvad kan behandles:
  • Muskelspændinger
  • Myoser
  • Muskulære sportsskader
  • Ryg- og nakkeproblemer
  • Sportsskader
  • Tennis- og golfalbue
  • Museskader
  • Hovedpine og migræne
  • Betændelsestilstande i sener m.m.
Hvis du er i tvivl om hvad der kan behandles så ring og hør nærmere.

Hvor kan massage hjælpe.
 
Stress

Når kroppen gør opmærksom på stress, viser det sig oftest ved følgende symptomer:
Muskelspændinger, overfladisk vejrtrækning, myoser, hovedpine, mavesmerter, forhøjet blodtryk, uro i kroppen, søvnbesvær og træthed
 
Muskelspændinger
 
Når muskler spændes, bliver muskelfibrene tykke og lukker delvis for blodgennemstrømningen. Derved ophobes affaldsstoffer, og musklen kommer til at mangle ilt, der er en forudsætning for, at den kan slippe spændingen igen. Dermed begynder en ond cirkel. Muskelspændingerne giver smerter, der får en til at spænde yderligere.
 
Myoser
 
Hvis muskelspændinger optræder i en længere periode, kan de udvikle sig til myoser.
Myoser er indkapslede muskelspændinger med dårlig blodgennemstrømning-
 

Hvad er triggerpunkter
 
 
Et triggerpunkt består af en kraftig sammentrækning af enkelte fibre  inde i en muskel og kan faktisk betegnes som en fastlåsning i en muskel. Punktet, der føles som en muskelknude, er fyldt med ophopede affaldsstoffer. Dette medfører, at punktet er ømt ved fast tryk. Definitionen på et triggerpunkt er, at der er udstrålende smerter ved tryk.  
 
Triggerpunktet behandles med hård trykmassage og udspænding af musklen. Selve massagen kan være smertefuld men leder gerne til umiddelbar lindring bagefter. Et triggerpunkt behandles bedst med massage, punkttryk, varme, og udstrækning.


 
TeamGreiffenberg | Stjernegade 17 | 3000 Helsingør | Tlf.: +45 49211188 | teamgreiffenberg@gmail.com